Kvalitetssikring

Vi arbejder systematisk med kvalitet igennem ISO 9001:2015

Hos OTD Packing har vi de nødvendige kompetencer og fyldestgørende viden om myndighedskrav og regulativer til at garantere en konsekvent kvalitetssikring.

Uanset produktets niveau vil det blive håndteret regulatorisk korrekt. Lige fra den helt enkle pakkeopgave til den langt mere komplekse, kundespecifikke totalløsning.

Sammen med kunden identificerer vi produktets regulatoriske niveau, som er bestemmende for hvad produkt og produktion kræver, f.eks. i forbindelse med sporbarhed. Regulatorisk enkle pakke/montageopgaver håndteres således også enkelt hvad dokumentationen angår. Er produktet i en højere klasse, f.eks. indenfor medico, håndteres det regulatorisk herefter.

På den måde sikrer vi tillige, at kunden kun betaler for præcis det niveau, som deres produkt kræver.

OTD Packing er certificeret efter ISO 9001 2015 og i store dele af vores produktion arbejder vi systematisk efter ISO 13485.  Al dokumentation styres i vores kvalitetsstyringssystem som tillige sikrer alle registreringer m.m. ifølge gældende myndighedskrav. Læs mere om vores ISO certificering.

Vi er MDR- (Medico Device Regulative)- compliant ifølge de skærpede krav, som er gældende fra maj 2021 og alle produktioner håndteres af GMP- (Good Manufactoring Practice) -trænede medarbejdere.